Back to jobs

Co-founder & CEO

Bird
Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
Full-time
AI tools:
LLMs

Byggebranchen har et vedvarende problem: projekter skrider på tid og budget. BIRD løser det.

Vi er en early-stage startup med seed-funding, et erfarent team og foreløbige samarbejdsaftaler med nogle af Danmarks største entreprenører. Vi er i dialog med udenlandske kunder. Nu mangler vi den rette person til at gå forrest og lede virksomheden - og være med til at bygge den fra grunden.

Rollen

Som co-founder & CEO får du det overordnede ansvar for BIRDs kommercielle udvikling og vækst. Du sætter den strategiske retning, driver salg og go-to-market, opbygger partnerskaber og sikrer fortsat finansiering. Du arbejder tæt sammen med det eksisterende team om produktudvikling og er med til at forme både platform og virksomhed fra dag ét.

Det er en hybrid rolle med base i København og Holbæk.

Vi forventer at du

* Har en kommerciel uddannelse, fx fra CBS eller tilsvarende

* Har erfaring med SaaS-platforme og startups – og ved hvad det kræver at bringe et nyt produkt i markedet

* Er analytisk stærk og kan omsætte data og markedsindsigt til handling

* Kommunikerer klart og kan inspirere, forhandle og repræsentere BIRD over for investorer, kunder og partnere

* Har en iværksættermentalitet og trives med ansvar, usikkerhed og høj fart

Kendskab til byggebranchen er en fordel, men ikke et krav.

Vilkår

Stillingen er ulønnet de første 6 måneder. Til gengæld optjener du equity og warrants, og du kommer ind tidligt nok til at præge både produkt og virksomhed fra start. Vi ser det som en reel co-founder-rolle – ikke en ansættelse.

Om BIRD

BIRD er en ny AI-drevet platform til byggestyring og projektledelse. Første version integrerer med de systemer, byggeledere allerede bruger – det er startskuddet til en komplet platform, der skal redefinere standarderne i branchen. Platformen er modulær, født med AI i kernen og bygget til at skalere.

Interesseret? Send en kort besked og fortæl os hvorfor du er den rette.

Spørgsmål til Bird eller stilling - ring til Teit W. Knudsen: 28 40 38 82

Applications go to the hiring team directly